Drenteklubben formidler kun hvalpe der er parret i overensstemmelse med nedenstående krav.
Dansk Kennel klub stiller følgende krav til en parring for at få stambogs ført hvalpene:
Basis stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.
Basis Plus stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav samt racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør, mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver.
Logoet for DKK’s Basis Plus stambog ses i nederste højre hjørne på stambogens forside.
(Ovenstående er taget fra Dansk Kennel klubs hjemmeside)
DKKs krav for racen Drentsche Patrijshond:
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler samt etiske regler for opdræt.
Derudover har Dansk Kennel klub et sæt etiske regler, som kan læses på deres hjemmeside www.dansk-kennel-klub.dk
Dansk Drentsche Patrijshond Klub vil udover ovenstående krav fra DKK, kun videreformidle hvalpe hvor begge forældre også opfylder Dansk Drentsche Patrijshond Klubs avlsanbefalinger:
- Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
- Begge forældredyr skal før parring have AD status 0, 1 eller 2 registreret i DKK
- Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good. En "Exterieur Boordelingsformulier Fokdag" fra Holland med mindst en very good kan også bruges.
- Begge forældredyr skal inden parring være øjenlyst og fundet fri for PRA. Øjenlysningen må ikke være mere end 12 mdr. gammel på parringstidspunktet. Er øjenlysningen foretaget efter hunden er fyldt 5 år, gælder resultatet resten af hundens levetid.
- Begge forældrehunde skal før parringen have bestået en af følgende prøver. For udenlandske forældredyr gælder det, at prøver fra hjemlandet/udlandet skal være sammenlignelige*
- SJD apporteringsprøve, bestået
- UT/VJP, bestået
- AT/HZP, bestået
- Markprøve med min. 3. pr. i unghunde- eller åbenklasse
- Udvidet apporteringsprøve, bestået
- Slæb- og apporteringsprøve, bestået
- Schweissprøve 400m/3t 1. pr. + bestået SJD apporteringsprøve**
*
(fx er svensk eller hollandsk apporteringsprøve ikke 100% som SJDs prøve, men er sammenligneligt. En dansk Unghundetest og tysk VJP er sammenligneligt, VJP afholdes fx både i DK og Tyskland og begge tests har samme afprøvninger af færdigheder. Avlstest (AT) og tysk HZP er sammenligneligt, HZP afholdes fx både i DK og Tyskland, og begge tests har samme afprøvninger af færdigheder. Dansk schweissprøve er ikke det samme som fx svensk og norsk sporprøve, men er sammenligneligt).
**(schweissprøven kan ikke stå alene, hvorfor en apporteringsprøve også skal være bestået)
Der henvises til Hundewebhvis der er tvivl om avlskravene og avlsanbefalingerne